biblioteksbil klippet med en saks bibliotekernes nye bil er et flot blikfang paa vejen kulturnyt paa kultur koege
Stine Kjær Schmidt og Silie Heeschen folierer den nye biblioteksbil / Foto: Signe Strandby Nielsen.

Biblioteksbil klippet med en saks – bibliotekernes nye bil er et flot blikfang på vejen

Hvordan bliver bibliotekernes nye bil et flot blikfang på vejen?” Det spurgte tre biblioteksansatte sig selv om, da KøgeBibliotekerne skulle erstatte den gamle udtjente biblioteksbil med en ny elbil.

 

Og svaret blev naturligvis: det skal lånerne hjælpe med!
 
Biblioteket er lånernes sted, så selvfølgelig skulle det være dem, der stod for udsmykningen”, fortæller Signe Strandby Nielsen, formidlings- og PR-medarbejder. 
 
I flere uger kunne bibliotekets brugere give sig i kast med saks og papir for at klippe fine motiver, som bibliotekets grafiker Silie Heeschen derefter scannede ind:

Det har så været skønt at arbejde med de mange sjove, fine og skæve motiver, som børn og voksne har klippet,” siger Silie Heeschen.
 
Ellas flotte klip
Med hjælp fra bibliotekets skæreplotter sørgede bibliotekar Stine Kjær Schmidt for, at motiverne blev figurskåret i folie og overført til bilen.
 
Vi er store tilhængere af DIY og af at finde på kreative løsninger med ny teknologi. Vi hjælper borgerne med at komme i gang med deres projekter i vores Folkelab. Denne gang var det så os, der fik hjælp,” fortæller KøgeBibliotekernes tech-ansvarlige.
 
Ella Langebæk Lütken var en af de mange kreative hjælpere og den heldige vinder af et gavekort til Bog & Idé. Hendes fine klip af et smilende ansigt fik en prominent plads på bilen.
 
Ud af de mange fine klip biblioteket har modtaget, har de også udvalgt motiver, som Ellen, Pia, Alfred, Lily, Mikkeline, Naomi, Emilie, Ellie, Luna og Benjamin har klippet - samt en masse, som ikke har skrevet navn på. Biblioteket takker alle for deres klip.
 
Hvad bruger biblioteket egentlig en bil til?
KøgeBibliotekernes tre chauffører Ebbe, Hans og Lona kører bøger og andre ting mellem de tre biblioteker, to minibiblioteker og to bibliot­ekspunkter i Køge Kommune.

 

Chaufførerne, som alle er senior-jobbere, kører også ud med bøger til de lånere, der ikke selv kan tage på biblioteket pga. handicap, gangbesvær eller sygdom. Også kommunens daginstitutioner får besøg af biblioteksbilen, når de hver anden måned får leveret billedbøger.

koege fejrer kyndelmisse med lys kunst og faellesskab kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Køge fejrer kyndelmisse med lys, kunst og fællesskab

Køge markerer bevægelsen fra mørke mod lys med årets ...
knud og den klassiske musik knud romer besoeger teaterbygningen kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Knud og den klassiske musik – Knud Romer besøger Teaterbygningen

Teaterbygningen fyldes med energiske ord og toner, når forfatter ...
fortaellingens dag for voksne og boern paa bibliotekerne i borup koege og herfoelge kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Fortællingens dag for voksne og børn på bibliotekerne i Borup, Køge og Herfølge

Fortællingens Dag fejres hvert år d. 24. januar på den store ...
baggaards og hus katte paa vaeggene i galleri noerregade kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Baggårds- og hus-katte på væggene i Galleri Nørregade

Hver lørdag fyldes Galleri Nørregade i Hattemagergården midt i ...