maps praesenterer the story of public art kulturnyt paa kultur koege
Maria Hassabi: I’ll Be Your Mirror, 2023. Installation views, Tai Kwun Contemporary, Hong Kong. Courtesy the artist; The Breeder, Athens. / pressefoto fra MAPS.

MAPS præsenterer The Story of Public Art

MAPS – Museum of Art in Public Spaces åbner den 22. marts 2025 museets hidtil største internationale udstilling, The Story of Public Art.

 

Udstillingen fortæller historien om epokegørende kunstneriske eksperimenter i offentlige rum fra 1960 til i dag.

 

The Story of Public Art præsenterer flere end 120 kunstnere fra over 40 lande i et organisk og dynamisk udstillingsformat, der ændrer form i løbet af udstillingens fireårige udstillingsperiode.

 

The Story of Public Art viser kunstnernes perspektiver og arbejde i offentlige rum. Værkerne trækker tråde til det levede liv og behandler – gennem kunstnerens blik – væsentlige samfundsstrømninger på tværs af tid og geografi. Udstillingen giver publikum en oplevelse af kunstens internationale rækkevidde og betydning, skabt i dialog med sin samtid.

Udstillingen fremhæver tidsbaserede værker, der er blevet pejlemærker for fremtidige generationer, samt værker, der har ændret vores opfattelse af identitet, magtstrukturer, biopolitik, begær, arbejde, sociale relationer, natur og virkelighed.

 

The Story of Public Art vil transformere museumsbygningen og forgrene sig ud i offentlige rum. Udstillingen er opdelt i to dele og kuratoriske spor:

 

– Dancing in the Streets (On Power) – Udstillingens første del viser kunstneres performances, aktioner, manifestationer og medieinterventioner i byer verden over. Fra Warszawa og Rio de Janeiro til Tamale og Times Square – og i medier fra 1980’ernes Spectacolor-billboards til nutidens AI-worldbuilding.

 

– Explosions (On Expansion) – Udstillingens anden del udforsker kunstneriske eksperimenter i landskaber og i spændingsfeltet mellem naturen og det menneskeskabte. Fra 1960’ernes Arte Povera og Earth Art til samtidens kunstneriske undersøgelser af kunstformater, der smelter

sammen med organiske livsformer og kunstig natur.

 

MAPS’ atriumfoyer vil som en del af The Story of Public Arts åbning blive transformeret til en live-performanceinstallation af kunstner og koreograf Maria Hassabi. Installationen vil udforske museumsrummet gennem bevægelser, refleksioner og møder og give nye perspektiver på

kunsten som selvstændige offentlige rum.

 

I weekenden den 22.-23. marts 2025 åbner udstillingens første del, Dancing in the Streets (On Power), med et brag af en fest, der strækker sig over flere dage og på flere lokationer med performances i museumsbygningen i Køge og i det centrale København.

 

Den 4. oktober 2025 åbner udstillingens anden del, Explosions (On Expansion). The Story of Public Art er kurateret af senior kurator på MAPS, PhD Charlotte Sprogøe, og designet af det italienske designfirma FormaFantasma.

 

 

koege kunstforening soeger realdania om penge til at istandsaette togvognen paa vandvaerket
KULTUR:NYT

Køge Kunstforening søger Realdania om penge til at istandsætte Togvognen

Midt i hjertet af Køge centrum ligger de gamle ...
vred ung handicapdigter moeder klassisk ensemble kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Vred ung handicapdigter møder klassisk ensemble

... og ny musik opstår. Den 22. februar kan man i ...
baggaards og hus katte paa vaeggene i galleri noerregade kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Baggårds- og hus-katte på væggene i Galleri Nørregade

Hver lørdag fyldes Galleri Nørregade i Hattemagergården midt i ...
koege midtby herreklub flytter ind paa vandvaerket kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Køge Midtby Herreklub flytter ind på Vandværket

Nu kommer der endnu mere liv i lokalerne på Vandværket: Køge ...
biblioteksbil klippet med en saks bibliotekernes nye bil er et flot blikfang paa vejen kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Biblioteksbil klippet med en saks – bibliotekernes nye bil er et flot blikfang på vejen

”Hvordan bliver bibliotekernes nye bil et flot blikfang på ...