kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Foråret og påsken er på vej, og med det åbner Kjøge Mini-By dørene for en ny sæson.
Som en elsket tradition tyvstarter minibyen nemlig sæsonen med åbent hus i dagene før påske og i alle fem påskedage.
Det betyder, at du fra lørdag den 28. marts til 2. påskedag den 6. april kan besøge den unikke modelby hver dag mellem kl. 10 og 16. Porten står åben ved Strandpromenaden 26 i Køge, hvor du og din familie kan træde ind i en verden, der genskaber Køge, som byen så ud i 1865.
En by i miniformatKjøge Mini-By er ikke bare en udstilling – det er et levende projekt, hvor frivillige med stor dedikation arbejder hele året rundt i værkstederne for at skabe de små bygninger i skala 1:10.
I de seneste dage er der sat 11 nye bygninger ud, så der nu står hele 801 i minibyen! Men arbejdet fortsætter i mange år fremover, da der stadig mangler 279 bygninger, før byen er færdig med sine 1080 bygninger.
Når du besøger Kjøge Mini-By, får du ikke bare mulighed for at se de smukke og detaljerede modeller. Du kan også møde de frivillige, der gerne vil fortælle om deres arbejde og vise dig rundt i værkstederne. Her kan du opleve, hvordan bygningerne bliver skabt, og høre historier om Køges fortid.
En oplevelse for hele familienKjøge Mini-By er en oplevelse, der appellerer til både børn og voksne. Børnene vil elske at udforske de små gader og huse, mens de voksne kan nyde at se, hvordan byen har udviklet sig gennem tiden. Det er en fantastisk måde at forbinde fortid og nutid på, og en sjælden chance for at se Køge, som den så ud for næsten 160 år siden.
Hvis du ikke får mulighed for at besøge minibyen i påsken, er der heldigvis flere chancer. Fra 1. maj og fem måneder frem åbner Kjøge Mini-By nemlig igen dørene til denne unikke del af Køges kulturhistorie.
Læs mere om Kjøge Mini-By og se åbningstider og priser her >