kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Joh, lørdag den 2. maj kl. 12 slår Landbomuseum Lundekrog portene op og viser udstillinger frem.
Vinteren har været brugt til at støve af og gå i magasinerne for at finde nyt gammelt frem.
Kl. 14 sker selve åbningen ved tale af Torben Hansen, kendt for sit arbejde inden for Gefion og Vækst, så mon ikke der vil være noget om trepartsforhandlingerne.Kl. 14.30 Synger Skovbo Seniorkor, som altid, når solen skinner og stemmerne lyder, er stemningen høj på gårdspladsen.
Museet er jo stort, og besøgende har måske aldrig nået ud i det store telt ved den gamle aljebeholder. Men det skal man huske i år. Udstillingerne vil vække opmærksomhed. En stor belgier er spændt for kreaturvognen til København, og to nye heste iklædt skaberak trækker en ligvogn frem til et nyindrettet gravsted. Det er et historisk skue at se en sådan sort ekvipage.
I gennemgangen er glasmontrene fyldt med nye udstillinger. Det er særdeles fine modeller af hestetrukne vogne og markredskaber. Tekster fortæller om navne og anvendelser.Det gamle udendørs legetøj er sat frem på gårdspladsen til fornøjelig brug, medens andre nyder kaffetåren i solskinnet.Ja, så er der jo alle de andre museumsstuer, der skal ses – hvis man altså når det!
Når sommeren kommer begynder søndagene med de forskellige aktiviteter, hvor sang, musik, hobby og håndværk præsenteres. Hele sæsonprogrammet kan læses på museets hjemmeside: Lundekrog.net og i museets præsentable folder, der ligger fremme på flere lokaliteter bl.a. Turistbureauet i Køge.
Følg også med her på KulturKøge, hvor du naturligvis finder alle sommerens spændende aktiviteter i kalenderen og i vores nyhedsbreve.