Skateboard-stævne for børn og unge på Søndre Havn i Køge
Foto: Sif Mikkelsen / pressefoto fra Køge Ungdomsskole.
Lørdag 07. november 2026
kl. 12.00
Det er gratis at deltage og ingen tilmelding – bare kom!
Publikum er meget velkomne.
Skatepark Køge
Strandkvanen 6
4600 Køge

Skateboard-stævne for børn og unge på Søndre Havn i Køge

Lørdag den 7. november inviterer Skatepark Køge til Køge Young Guns 2026 - skateboardkonkurrence for børn og unge i alderen 10-17 år.

 
Der bliver fart over feltet i Skatepark Køge på Søndre Havn, når unge skatere fra nær og fjern samles til en dag med konkurrencer, fællesskab og masser af skateboarding. Deltagerne skal dyste i både runs, street, best trick og mini ramp, hvor de får mulighed for at vise deres færdigheder foran publikum og dommere.
 

Både for nybegyndere og mere erfarne skatere
Konkurrencen er åben for alle skatere mellem 10 og 17 år, og deltagelsen er gratis. Der konkurreres i særskilte pige- og drengerækker, og både nybegyndere og mere erfarne skatere er velkomne. Tilmelding foregår i skateparken på dagen, og der vil være flotte præmier på højkant til de bedst placerede deltagere.
 

Publikum er meget velkomne
Udover konkurrencerne byder dagen på musik, god stemning og mulighed for at opleve skateboard-kulturen på tæt hold. Publikum er meget velkomne til at kigge forbi og opleve nogle af landets unge skateboardtalenter i aktion.
 
"Vi glæder os til at samle en masse unge mennesker til en dag med fællesskab, udvikling og masser af skating. Konkurrencer som denne er med til at skabe motivation og gode oplevelser for både nye og erfarne skatere, og det er netop den slags arrangementer, vores skatepark er skabt til," siger Jon Pejtersen fra Køge Ungdomsskole, der driver Skatepark Køge.
 

Praktisk information
Skatepark Køge ligger i forlængelse af parkeringshuset på Søndre Havn, Strandkvanen 6 i Køge.

 

Lørdag den 7. november åbner skateparken kl. 12.00, og herefter sættes programmet for skateboardkonkurrencen for børn og unge i alderen 10-17 år i gang.

 

Deltagelsen er gratis og tilmelding foregår i skateparken på dagen.
 
Læs mere om Skatepark Køge >

 

TAPPERIET ER KØGES UNGEKULTURHUS OG SPILLESTED

Tapperiet er et kendt spillested og samtidig ramme for ungekultur i Køge kommune.
LÆS MERE >

 

Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.

 

Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.

 

Spillested

Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.

 

Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.

 

Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.

 

Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.

 

Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.

 

SE ÅBNINGSTIDER >

Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
T: 56 56 56 94