Fredag 23. oktober 2026
kl. 18.00 - kl. 20.30
SE ALLE DATOER >
Entré: Børn kr. 90,- / Voksne kr. 140,-.
Pangea Park
Gummersmarkvej 7 A
4632 Bjæverskov
KØB BILLET HER >

Halloween i Pangea Park – tør du gå gennem Grotten?

Mørke gange, uventede overraskelser og en labyrint, hvor du aldrig ved, hvad der venter rundt om næste hjørne. Når mørket falder på, inviterer Pangea Park til en Halloweenoplevelse, der bestemt ikke er for sarte sjæle!

 

Glem alt om en hyggelig tur i parken. Denne aften forvandles Grotten til et mørkt og klaustrofobisk mareridt, hvor du skal finde vej gennem en indendørs labyrint.

 

Hvad gemmer sig i mørket? Og er du nu helt sikker på, at du er alene?

Her er lagt op til en intens oplevelse med spænding, overraskelser og masser af gys. Så tag en modig ven med – måske er det meget rart at have nogen at holde fast i undervejs!

 

En aften for de modige

Halloweenoplevelsen foregår fredag 23., lørdag 24. og søndag 25. oktober 2026 kl. 18–20.30, uden for parkens normale åbningstid. Du bestemmer selv, hvornår du ankommer inden for tidsrummet, og billetten giver adgang til én tur gennem Grotten.

 

Årskortholdere har gratis adgang, inklusive én tur gennem Grotten.

 

Bemærk: Oplevelsen er ikke egnet for børn eller personer, der let bliver skræmt.

 

Noget godt til nerverne bagefter

Når du er kommet sikkert ud af Grotten, kan du få pulsen lidt ned i parkens café, der holder åbent med varm kakao, kaffe, kolde drikke, pølsehorn, pizzasnegle og lidt sødt.

 

Hvis du altså stadig har appetit efter turen gennem mørket!

 

 

$organiserDescription