kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Tag familien med på en tur tilbage til Køge, som byen så ud i 1865. Kjøge Mini-By holder åbent hele efterårsferien, hvor både børn og voksne kan gå på opdagelse blandt mere end 800 historiske bygninger i størrelsesforholdet 1:10.
Fra lørdag den 10. til søndag den 18. oktober åbner Kjøge Mini-By igen portene, så efterårsferiens gæster kan gå på opdagelse i de små gader og opleve Køges gamle huse, gårde og bagbygninger i miniature.
Mini-Byen rummer nu 801 bygninger, som alle er fremstillet på stedets egne værksteder med udgangspunkt i Køge, som byen så ud i 1865.
Se de små huse blive til
Et besøg i Kjøge Mini-By giver også mulighed for at kigge indenfor i værkstederne, hvor de frivillige arbejder med at bygge og restaurere miniaturehusene.
Netop nu er seks bygninger fra Nørregade 5 under genopbygning, mens andre færdige og restaurerede huse venter på at få deres plads i Mini-Byen inden næste sæson.
Her kan man komme tæt på det omfattende håndværk og se, hvor meget arbejde der ligger bag de små historiske bygninger.
Åbent hele efterårsferien
Kjøge Mini-By holder åbent alle dage fra den 10. til den 18. oktober 2026 kl. 10-16. Billederne fra værkstedet viser seks bygninger fra Nørregade 5 under genopbygning, mens blandt andet Brogade 4 står klar til at blive placeret i Mini-Byen.
Se video hvor Nils Gisli fra Køge.tv & Podcast besøger Kjøge Mini-By: