Michala Petri og Lars Hannibal gæster Gammel Kjøgegaard
Pressefoto fra Encounters Kammermusikserie.
Lørdag 30. maj 2026
kl. 15.00
Entré fra kr. 120,- (OBS: Udsolgt, men mulighed for at komme på venteliste).
Gammel Kjøgegaard
Gammel Køgegaard 3
4600 Køge
Venteliste >

Michala Petri og Lars Hannibal gæster Gammel Kjøgegaard

Encounters Kammermusikserie inviterer lørdag den 30. maj kl. 15.00 til en særlig kammerkoncert med Michala Petri og Lars Hannibal i de stemningsfulde rammer på Gammel Kjøgegaard.

 

Til koncerten åbner Gammel Kjøgegaard ekstraordinært dørene til den smukke Bibliotekssal i hovedbygningen, hvor publikum kan opleve duoens virtuose samspil mellem blokfløjte og guitar.

 

Programmet byder på musik af blandt andre Johann Sebastian Bach, Antonio Vivaldi, Astor Piazzolla, Edvard Grieg samt værker af Lars Hannibal selv og flere nyere komponister.

 

Siden 1991 har Petri/Hannibal Duo optrådt verden over og givet omkring 2.000 koncerter på internationale festivaler og i koncertsale i Europa, USA og Asien. Duoen er samtidig kendt for sit arbejde med at forene klassisk tradition og ny musik i nærværende og levende koncertoplevelser.

 

Koncerten er en del af Encounters Kammermusikserie, som skaber musikalske møder på tværs af landegrænser og generationer i intime og nærværende koncertoplevelser.

 

Læs mere om Encounters Kammermusikserie her >

 

 

ARRANGERET AF Encounters Kammermusikserie

Encounters Kammermusikserie er en koncertrække for klassisk musik, arrangeret og skabt på initiativ af hornisten Julie Norén Solevad.

LÆS MERE >

 

Visionen med Encounters Kammermusikserie, er at skabe en nytænkende og inkluderende platform for klassisk musik, der forener høj kunstnerisk kvalitet, kulturel forankring og det lokale fællesskab.

 

Programmet for koncerterne er sammensat af anerkendte, prisvindende solister og kammermusikensembler, alle fra den danske musikscene, sat i rammerne af seks unikke lokationer rundt i Køges byrum.

 

Encounters Kammermusikserie
T: 21 30 10 06

FLERE ARRANGEMENTER I Encounters Kammermusikserie: