kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Hvilken arv har man med sig fra Palæstina?
De spørgsmål kan man blive klogere på til foredrag med Tarek Ziad Hussein og Tarek Omar på Køge Bibliotek d. 6. november 2025.
De to har begge bidraget med hver deres beretning i essay-samlingen Palæstinenseren. Hør Tarek og Tareks personlige fortællinger om at vokse op i Danmark og om familiehistorier, der rummer lige så meget sorg og skyld som håb og modstand mod at blive glemt og udvisket.
De vil fortælle om identitet, arv, sprog og de muligheder et dansk rødbedefarvet pas giver, men også om de traumer, der går i arv som børn af palæstinensiske flygtninge, og som i disse år vækkes til live igen.
Om foredragsholderneTarek Ziad Hussein er jurist og direktør for DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom. Tarek Hussein er en kendt stemme i den offentlige debat og forfatter til debatbogen Det sorte skæg.
Tarek Omar er kommunikationschef for DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, tidligere redaktør på Politiken og som skønlitterær forfatter har han skrevet MuhameDaneren, Sønner af mænd samt biografien Fædreland. Hvor kommer du fra?Foredraget er en del af KøgeBibliotekernes arrangementsserie Hvor kommer du fra? om kulturel mangfoldighed og repræsentation af etniske minoriteter.
På dit bibliotek sker der mange ting
– for både børn og voksne, og alle er velkomne.
Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.