Børn og bedsteforældre i fokus på Landbomuseet Lundekrog
Pressefoto fra Landbomuseet Lundekrog.
Søndag 17. august 2025
kl. 11.00 - kl. 17.00
Entré: Voksne 50,- kr. / Børn 20,- kr. Museet modtager kun kontanter og MobilePay.
Landbomuseet Lundekrog
Ejbyvej 32
4623 Lille Skensved
Pressefoto fra Landbomuseet Lundekrog.

Børn og bedsteforældre i fokus på Landbomuseet Lundekrog

På søndag den 17. august er Lundekrog på den anden ende med tilbud til børn, forældre og bedsteforældre.

 

Denne dag vil museets ældre medarbejdere vise, hvad de legede med, da de var børn for et par menneskealdre siden.

 

Det er altså lege fra dengang, der var rigtige piger og drenge til. Det er der selvfølgelig stadigvæk, så giv dem en chance for at få nogle oplevelser og måske ideer til, hvordan man også kan lege – uden IPad og legoklodser.

 

Hvilket barn kan ikke lide at male?

Det kan de fleste vist, og denne søndag vil Elsebeth Bech give gode ideer. Håndelaget vil vise, om malingen ender på sten eller tøj; sikkert er det, at fingrene får farve.

 

Det foregår alt sammen på en gårdsplads, hvor de 'ældre' kan sidde og nyde en kop kaffe – medbragt eller købt. Måske får familien også lyst til at se, hvordan hverdagen så ud på den tid, hvor legene var.

 

Museet viser nemlig hvordan hverdagen, arbejdsdagen, håndværk og servicefag, på land og i by, ude og inde, ja alt hvad der var i Danmark for 100 år siden.

 

Quilling og patchwork

Pludselig møder man Joan Feld, der laver quilling. Hvad det er, vil man snart opdage. Det er noget med papirstrimler, der snoes, limes og formes til de skønneste kunstværker, som kan pynte året rundt.

 

Ane-Marie Ridder forsikrer, at hun aldrig stikker sig på nålen, når hun laver patchwork. Men der skal altså syes en del sting, før det farvestrålende sengetæppe er færdigt. Farvestrålende – ja det er hele ideen med patchwork, hvor det er stofrester, der syes sammen til noget brugbart.

 

OBS:

Det er nødvendigt at medbringe tøj, der må blive snavset! ;) Og det bliver en lang dag, så medbring gerne madpakke, drikkevarer, kaffe og kage.

 

 

ARRANGERET AF Landbomuseet Lundekrog

Landbomuseet Lundekrog
Ejbyvej 32
4623 Lille Skensved
T: 56 82 00 54

FLERE ARRANGEMENTER I Landbomuseet Lundekrog: