Cirkus Baldoni fejrer 25-års jubilæum med ny familieforestilling i Tureby
Pressefoto fra Cirkus Baldoni.
Lørdag 29. august 2026
kl. 14.00 - kl. 16.00
Entrépriser fra kr. 200,- pr. person.
Cirkus Baldoni
Ulstrup Bygade 12
4682 Tureby
KØB BILLET HER >

Cirkus Baldoni fejrer 25-års jubilæum med ny familieforestilling i Tureby

I 2026 fejrer Cirkus Baldoni 25 år på landevejen med en festlig jubilæumsforestilling fyldt med humor, imponerende artisteri og masser af cirkusmagi for hele familien.

 

Publikum kan glæde sig til et farverigt show med hæsblæsende rulleskøjteartister, elegante luftnumre, tempofyldt jonglering og et spektakulært quickchange-nummer, hvor kostumerne skifter på et øjeblik.

 

Som noget helt særligt kan både børn og voksne også opleve et charmerende kattenummer, mens den karismatiske bugtaler Peter Nørgaard binder forestillingen sammen med humor, overraskelser og sine trofaste følgesvende, løven Leonardo og hunden Charlie. Undervejs forsøger han også at få styr på en "ægte" dinosaur, som har forvildet sig ind i manegen.

 

Masser af grin i manegen

Humoren er en vigtig del af Cirkus Baldoni, og i årets forestilling vender José Michel tilbage med nye skæve indslag, mens publikumsfavoritten Mr. Jumping igen indtager trampolinen med fart, ballade og masser af energi.

 

Cirkus Baldoni lover en forestilling fyldt med gys, grin og wow-øjeblikke – en oplevelse, der samler hele familien om ægte cirkusstemning under teltdugen.

 

Et lokalt cirkus med rødder i Tureby
Selvom Cirkus Baldoni turnerer rundt i hele landet, har cirkusset faktisk
hjemme i Tureby i Køge Kommune. Det gør besøget til en ekstra lokal begivenhed, når det familievenlige cirkus igen slår teltdugen op i området.

 

 

Se et klip fra Cirkus Baldonis forestilling i 2023 her:

 

Video thumbnail

VELKOMMEN I CIRKUS BALDONI

Cirkus Baldoni er et lille velrennomeret cirkus, der havde premiere i 2002 og som siden har slået sit navn fast som leverandør af gode cirkusoplevelser til især børn – men også til voksne.

LÆS MERE >

 

Cirkus Baldoni er kendt som cirkusset uden dyr. Og dog – alle børnene kender løven Leonardo, som sidder på armen af årets sprechstallmeister. Artister er der masser af og selvfølgelig også en glad klovn!

 

Om vinteren kan man som noget helt specielt også opleve Baldoni’s Julecirkus.

 

Cirkus Baldoni holder til i Tureby syd for Køge.

 

Cirkus Baldoni
T: 20 86 60 10

FLERE ARRANGEMENTER I Cirkus Baldoni:

KULTURNYT

hb koege women kan sikre mesterskabet paa hjemmebane i koege
KULTUR:NYT

HB Køge Women kan sikre mesterskabet på hjemmebane

Lørdag den 13. juni 2026 tager holdet imod Kolding IF på Køge ...
saa er billetsalget aabnet sildens dag koege
KULTUR:NYT

Så er billetsalget åbnet til Sildens Dag i Køge

Lørdag den 8. august 2026 forvandles Hugo's Gård igen til et ...

Få Kultur:Køges ugentlige nyhedbrev og bliv opdateret på alle de gode oplevelser i Køgeområdet