kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Tapperiet og Køkkenet OM:HU inviterer til hyggelig, vegetarisk fællesspisning ved langbordene i bedste folkekøkken stil, og til efterfølgende koncert med Rumpistol.
Med fokus på klaver, strygere og synths begyndte Rumpistol med sin album-trilogi 'After The Flood', 'Isola' og 'Going Inside', at udforske et mere sårbart og meditativt udtryk - en blanding af neoklassisk, jazz og elektronisk musik. I den proces opstod Rumpistol Ensemble, som også medvirker på hans nye album Nebula.
Nebula skifter fokus fra det indre til det ydre rum og henter inspiration fra 60’ernes og 70’ernes rum-optimisme, som prægede både litteratur, film og musik. Albummet skildrer menneskets evige fascination af universet og kombinerer organiske instrumenter som violin, blæsere og klaver med elektroniske elementer som synths og samplere.
Til Folkekøkken & Koncert på Tapperiet præsenterer Rumpistol Nebula live med Rumpistol Ensemble: Arendse Nordtorp (violin), Sven Meinild (blæsere) og Frederik Bülow (trommer/percussion).
Menu til FolkekøkkenKøkkenet OM:HU byder på en bæredygtig, plantebaseret spiseoplevelse med lokale, økologiske råvarer. Der fokuseres på håndlavet mad og fællesskab - nyd god musik, mens du deler måltidet ved langbordene. Spisning er inkluderet i billetprisen - drikkevarer kan tilkøbes.PraktiskDørene åbner kl. 18.30 og der er spisning kl. 19.00. Koncertstart kl. 20.00 med unummererede siddepladser.
Rumpistol Ensemble spiller Slower Drops / Gargamel & Cholic på Bremen Teater:
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >