'Fri mand' – foredrag med Thomas Bo Larsen
Pressefoto fra Teaterbygningen.
LUK X
Tirsdag 08. oktober 2024
kl. 19.00 - kl. 21.00
Entré: 295,- kr.
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressefoto fra Teaterbygningen.

'Fri mand' – foredrag med Thomas Bo Larsen

Et ærligt og modigt foredrag om at blive afhængig af alkohol og stoffer og om at komme ud af det igen.

 

Og ikke mindst om, hvordan det føles at spille alkoholiker, når man ikke selv har rørt alkohol i mange år.

 

Med afsæt i sin bog “Fri mand – farvel til druk, stoffer og dæmoner“, fortæller Thomas Bo Larsen om en mangeårig afhængighed af først alkohol og siden stoffer. I takt med, at misbruget eskalerede, blev abstinenserne hårdere, hverdagen mere uoverskuelig, og tanken om at tage sit eget liv bankede på.

 

Thomas Bo Larsen fortæller om sin vej ud af misbruget via bl.a. AA-møder, der gav ham håb om en bedre tilværelse. Udover at spejle sig i andre med lignende historier, har en del af Thomas’ proces også været at søge indsigt i og viden om afhængighed generelt, hvilket han i foredraget også drager paralleller til. Han inddrager tillige sine pårørendes reaktioner og refleksioner, herunder både sin datters og Thomas Vinterbergs.

 

Hør i dette livsbekræftende foredrag om, hvor Thomas er i dag – hvor han har det godt og er helt fri af misbruget.

 

Foredraget er et samarbejde mellem LOF Kursuscenter Øst, FOF Køge Bugt og Teaterbygningen.

 

 

Se Torben Collings interview 'Historien om Thomas Bo Larsen' her:

 

Video thumbnail

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >