Giro 413 med Per Rock – en søndag med ren musikglæde
Pressemeddelelse fra Teaterbygningen.
Søndag 10. november 2024
kl. 13.00 - kl. 15.00
Entré: 95 kr. incl. gebyr.
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressemeddelelse fra Teaterbygningen.

Giro 413 med Per Rock – en søndag med ren musikglæde

Oplev en nostalgisk rejse gennem musikhistorien med Giro 413.

 

Vi skaber en stemning af ren musikglæde ved at spille hits fra gamle lakplader eller 45-singler på vinyl gennem en radio, der er koblet til højtalere i lokalet.

 
Mens tonerne fylder rummet, tegner vi et levende billede af musikkens udvikling gennem årtierne og deler historier bag de største hits. Du vil opleve alt fra ikoniske dansemelodier til de mest mindeværdige sange fra 'mormors' ungdom til Dansk Toppen i 70'erne.

 
Undervejs inviteres publikum til at synge med på de velkendte melodier og måske endda deltage i nogle dansetrin. Med energi og entusiasme bringer vi musikken til live og skaber en festlig stemning, hvor der er plads til både sjov og fællesskab.

 
Glæd dig til tonerne af Charleston, syng med på 'Smilende Sussi' og genoplev klassikere som 'Rock Around The Clock' og 'Dansevise', hits fra Otto Brandenburg, Four Jacks og meget mere.


Giro 413 er garant for en uforglemmelig musikalsk oplevelse, hvor nostalgien blomstrer og glæden ved musikken står i centrum. Kom og vær med til en eftermiddag fyldt med musikalske minder og god stemning!

 
Det er Per Rock, der leder slagets gang på dagen. Per har over 40 års erfaring som danser, DJ og underholder. Læs mere om Per her >

 
Kaffe og kage & andre væsker kan købes i baren.

 

Dørene åbner kl. 12.15 og der er  siddende unummererede pladser.

 

 

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >