kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Tag med på en spændende vandring gennem natur, kulturhistorie og lokale fortællinger, når VisitKøge og Carlsen-Langes Legatstiftelse inviterer til lokalhistorisk rundvisning på Køge Ås med lokal guide og naturvejleder Henrik Lerdorf.
Turen begynder ved Claras Kirkegård, hvor deltagerne får indblik i områdets særlige historie og forbindelse til N.F.S. Grundtvig.
Undervejs fortæller Henrik Lerdorf om Køges tidligste historie som en lille bosættelse i skovlandet med både kirke og havn, længe før byen udviklede sig til den købstad, vi kender i dag.
Deltagerne kommer også tættere på det markante istidslandskab, som har formet Køge Ås, og hører historien om Gammelkjøgegaard, familien Carlsen og deres tætte relation til Grundtvig og hans kreds.
Turen byder på både smuk natur og spændende lokalhistorie og giver et unikt indblik i nogle af de mennesker, begivenheder og landskaber, der har været med til at forme Køge-egnen.
Praktisk information
Mødested: Claras Kirkegård ved Grundtvigs grav.
Turen er cirka 2 km lang i varieret terræn, så deltagere bør være godt gående og medbringe praktisk tøj og fodtøj.