kul kalender ikon HVID
kul kultur koege facebook icon HVID
I anledning af Grundtvigs Kulturfestival kan du komme med på rundvisninger i hovedbygningen på det smukke gods Gl. Kjøgegaard.
Mange tror at Gl. Kjøgegaard er et offentlig sted, men det er faktisk ejet af Carlsen-Langes Legatstiftelse.
Hvert år færdes omkring en million mennesker i skoven på Køge Ås, der ejes af stiftelsen. Her er Marie Toft født og hun blev senere gift med Grundtvig, og de ligger nu begge begravet på Claras Kirkegaard på Åsen. Læs om Gl. Kjøgegaards historie på godset hjemmeside her >
Kom ind og se hovedbygningen
Til Grundtvigs Kulturfestival kan du også komme ind og se hovedhuset. Det er Peter Collet der viser rundt. Han er selv opvokset på Gl. Kjøgegaard og bor der nu sammen med sin familie.
Kom og se de smukke historiske rum og hør familiehistorierne fra Peter selv.
Rundvisningerne koster 85 kr. og kræver billet. Der er flere rundvisninger at vælge imellem fra kl. 11.00 til kl. 17.00.
Grundtvigs Kulturfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed, der fejrer, fortæller og skaber debat om Grundtvigs liv, hans tanker og hans indflydelse på Danmark – og på Køge.
Grundtvigs Kulturfestival foregår i samarbejde mellem Carlsen Lange Legatstiftelse, Connect Køge og LOF Kursuscenter Øst Køge.