kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
I denne musikalske og fantasifyldte teaterforestilling møder vi den fattige, kaffeglade fisker Svend og hans kone Iselin.
En dag fanger Svend en fortryllet flynder, og godhjertet som han er, slipper han flynderen fri igen. Som tak skænker flynderen ham talrige ønsker, der kan gøre ham og hans kone Iselin lykkelige. Men Iselins umættelige magtsyge vokser i takt med de mange ønsker, indtil ét ønske overgår dem alle.
En humoristisk forestilling for det yngste publikum, der minder os om, hvad der sker, når grådigheden tager over og det ikke lige går, som man har forestillet sig ...
Dramatiker: Teater Natterdag, Hege Tokle Idé og udvikling: Teater Natterdag i samarbejde med Syddjurs Egnsteater Instruktør: Hege Tokle Instruktør konsulent: Hans Nørregaard Scenograf: Kirstine Pedersen Skuespillere: Sanne Sol Kristensen, Jens Bernstorff Vejsnæs Musiker: Alberte Sofie Svenningsen
Praktisk info
Dørene til salen åbner kl. 13.30.
Egnet for børn over 4 år og naturligvis forældre og bedsteforældre.
Forestillingen varer ca. 40 min.
Der er unummererede siddepladser.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.