kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Lær at lave dine egne lækre fyldte chokolader med uimodståelig honningkaramel.
Fyldte chokolader kan umiddelbart virke som noget, der vil tage flere år at lære. Men det er slet ikke så svært, og stoltheden kender ingen grænser første gang, at man serverer et stykke chokolade, fyldt med blød honningkaramel. Vi laver 5-7 forskellige slags fyldte chokolader. Man får opskrifterne med hjem, så der kan eksperimenteres videre bagefter. Alt der fremstilles i løbet af dagen deles, så alle får en god portion lækre chokolader med hjem. Kurset kræver ingen forkundskaber, da vi bygger hele processen op fra bunden.
Der bliver givet både udførlige og humoristiske instrukser før og under produktionen af chokoladerne, ligesom der også vil være tid til hyggelig snak om råvarer og andre relevante emner i løbet af dagen. Kom selv eller tag en, du holder af, med og nyd en lærerig og hyggelig eftermiddag.
Kursusleder Niels Hvenegaard er biavler og tidligere højskolelærer.
Læs mere om workshoppen hos LOF Kursuscenter Øst >
bidrager til at alle får mulighed for at lære nyt og for at indgå i et fællesskab om læring hele livet.
LOF er et oplysningsforbund, der arbejder under Folkeoplysningsloven og udbyder kurser, foredrag, debatter og oplevelser i fem kommuner; Greve, Køge, Ringsted, Roskilde og Solrød.
Alle kan deltage I LOF tilbyder vi undervisning inden for mange områder, bl.a. it, sprog, sundhed, bevægelse og kunst, kreative og musiske fag mm Vi arrangerer også debatter og foredrag om historie, politik, kultur og andre samfundsrelevante emner.
Vores undervisere er folk med særlig viden, erfaring, interesse og dedikation inden for de enkelte områder.
Alle borgere kan deltage i vores aktiviteter uanset hvor de bor.