Lions store Kræmmermarked på Køge Torv åbner Køge Festuge
Pressefoto fra Lions Køge.
Søndag 23. august 2026
kl. 09.00 - kl. 15.00
Gratis adgang!
Lions Kræmmermarked
Køge Torv
4600 Køge

Lions store Kræmmermarked på Køge Torv åbner Køge Festuge

Traditionen tro skydes Køge Festuge i gang med det store antik- og kræmmermarked på Torvet i Køge søndag den 23. august 2026.

 

Her fyldes bymidten med stande, hvor private og professionelle kræmmere sælger alt fra antikviteter og loppefund til brugskunst, samleobjekter og gode genbrugssager.

 

Kom og gør en god handel

Markedet er gennem årene blevet et fast samlingspunkt for både lokale og besøgende, der nyder den særlige stemning og muligheden for at gøre en god handel.

 

Samtidig afholdes det populære børnemarked, hvor børn sælger legetøj, bøger og andre ting, de er vokset fra.

 

Publikum har gratis adgang, og der er rig mulighed for både at gå på opdagelse blandt de mange stande og prøve kræfter med den klassiske disciplin: at prutte om prisen.

 

Markedet er åbent kl. 09.00–15.00 (Børnemarkedet dog kl. 10-15) på Torvet i Køge.

 

 

Overskud fra Lions aktiviteter går ubeskåret til velgørende formål – primært i Køge kommune men også på landsplan og globalt.

 

 

ARRANGERET AF Lions Køge

Lions Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Lions Køge: