kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Kan du sige ja til noget af følgende?
– Du har reaktioner på stress, der har varet i flere måneder.– Dine reaktioner forstyrrer din hverdag.– Der er ting, du ikke gør eller ikke kan, på grund af stress.– Du vil gerne lære at håndtere de udfordringer og belastninger, der stresser dig. Så er kurset 'Mestring af stress' måske noget for dig. På kurset arbejder du med konkrete redskaber til at håndtere dine reaktioner og de belastninger og udfordringer, der udløser og vedligeholder din stress. Kurset er for dig som har langvarig stress eller tidligere erfaringer med langvarig stress. Kurset ledes af to frivillige instruktører, der selv har erfaring med langvarig stress. De er uddannede og godkendte til at lede kurset. Tilmeld dig informationsmødet og få mere at vide om kurset og møde de frivillige instruktører. Praktisk om informationsmødet:
Dato: 23. september 2025, kl. 10-11.Sted: Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C, 2. sal, Køge.
Tilmelding: Senest 19. september 2025 til koordinator Sidse Nøddebo Hockerup på telefon 21 59 27 82 eller på e-mail: tackle@koege.dk Inden kurset starter skal du til en kort afklarende samtale med koordinatoren. Praktisk om kurset:7 tirsdage (uge 40-48, pause i uge 42-43), kl. 10.00-12.30.
Sundhedscenteret tilbyder døgnophold efter endt hospitalsindlæggelse og socialt samvær, træning og aflastning på Daghjemmet.
Desuden har centret en bred vifte af kursusforløb i forbindelse med fx diabetes, KOL og smerter samt rygestop-kurser og netværksgrupper.
Hos Sundhedscenter Køge Kommune findes også faciliteter til visiteret træning samt en sygeplejeklinik og en åben rådgivning for alle borgere.