Skyldig udi trolddoms gierninger oc konst – byvandring i Køge
Pressefoto fra Køge Bibliotekerne.
Onsdag 08. oktober 2025
kl. 16.00 - kl. 17.30
Pris: 75,- kr.
Køge Museum
Nørregade 4
4600 Køge
KØB BILLET HER >
Pressefoto fra Køge Bibliotekerne.

Skyldig udi trolddoms gierninger oc konst – byvandring i Køge

Vi følger sporene fra Danmarks største hekseproces, Køge Huskors på en byvandring i Køge.

 

Vi følger i hælene på djævelen fra Torvet til Bygårdsstræde og til præsteboligen, og besøger de huse og gader, nogle af de hekseanklagede – og deres anklagere – boede i.

 
Vi skal se et besat hus, en forhekset døbefont og den kælder, de hekseanklagede blev sat i, mens de ventede på deres dom – og straf. 
 
Overalt i byen oplevede folk, at der skete uhyggelige sager; de var skræmt fra vid og sans, men på turen følger vi mere med de 16 kvinder, der blev anklaget for hekseri – kun én overlevede.

 

Kan vi finde ud af, hvordan anklagerne for trolddom endte med at gå så vidt som de gjorde i Køge i 1612? Og mon vi også kommer til at forstå de Køgefolk, der var med til at anklage og dømme?

 
Arkivleder Anette Månsson har også stået bag udstillingen BESAT på Køge Museum, som forsøger at fange stemningen i byen op til heksejagten. Så det er en velforberedt arkivleder, der kan fortælle overraskende og indsigtsfulde detaljer fra Køges fortid.
 
Mødested:
Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge, Danmark
 
Heksedage i oktober
Byvandringen er en del af oktober måneds Heksedage, hvor vi samles om at omskabe en mørk fortid til fællesskab og indsigt. 
Køge Huskors var danmarkshistoriens mest omfattende hekseproces, og med Heksedage ærer vi de dømte kvinder ved at sætte fokus på hekse i fortid og nutid.

 
I løbet af måneden kan du være med i en række af arrangementer, der undersøger heksens mange betydninger – som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur.

 
Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen, Køge Arkiverne, Køge Museum og ungekulturhuset TAPPEN og støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.

 

 
Bemærk:
Du kan også komme på byvandring ved 'Heks i hjertet'-dagen den 18. oktober. Læs mere her >

 

 

ARRANGERET AF Køge Bibliotek

På dit bibliotek sker der mange ting

LÆS MERE >

– for både børn og voksne, og alle er velkomne.

 

Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.

 

Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
4600 Køge
T: 56 67 28 00

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Bibliotek:

SE ALLE ARRANGEMENTER >