kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
I Køge Kirke synes de selv, at de har Køges bedste udsigt fra oven.
Nu kan du se om de har ret: Du kan nemlig komme op i tårnet i tre uger af skolernes sommerferie. Det koster 25 kr. pr. person og pengene går ubeskåret som donation til vores menighedspleje - adgang til selve kirken er gratis.
Det er ikke muligt at komme i tårnet uden følge af en medarbejder/tårnspringer og der er begrænsning på, hvor mange der kan komme med af gangen.
Kirken og kirketårnet er dog lukket ved evt. kirkelige handlinger.
Prædikestolen med den imponerende lydhimmel og den smukke altertavle er udført af Lorentz Jørgensen, og i selve hovedskibet findes over 174 gravmæler og 7 store mindetavler.
Tårnet er 43 m højt med 5 klokker og med en muret udvendig karnap til fyrlygte fra omkring år 1450.
En kirkehistorisk samling med kirkemodeller og informerende plancher om kirken er udstillet i Vor Frue Kapel.
Til kirkens historie hører også Sct. Nicolai Sognegård, tre kirkegårde, Køge Krematorium og livet i og omkring kirken.
Der er handicapvenlig hovedindgang.