kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Få taget portrætfoto og mal med akvarel, besøg de åbne værksteder og få en kop kaffe i det nye køkken, når Vandværket midt i Køge åbner værkstederne.
Lørdag den 6. september holder Vandværket åbne værksteder og mulighed for selv at prøve billedbehandling og akvarelmaling. Alle værksteder er åbne og du kan tale med repræsentanter fra de forskellige ting som Vandværket tilbyder dig at deltage i.
Få taget dit portræt og arbejd med det i Photoshop.
Fotoklubben DigiShoppen fotograferer dig og hjælper dig med af bearbejde billedet og printer det flotte resultat på rigtigt fotopapir, som du kan tage med hjem.
Prøv selv akvarelmaling med kyndig hjælpSe akvarelmalernes flotte udstilling og bliv inspireret og prøv derefter selv at male med akvarel. Akvarelmalerne har rigtigt akvarelpapir, farver og dygtige hjælpere.
Det er gratis at deltage i begge arrangementer og alle er velkomne – det kræver ingen forudsætnnger for at være med.
Flot salgsudstilling af akvarel og fotokunstPå væggene i Togvognen udstiller medlemmerne af Akvarelmalerne og fotoklubben DigiShoppen deres værker, og skulle du ønske at eje et af dem, er der også mulighed for det.
Besøg de åbne værksteder
Vores store keramikværksted er åbent, og der er medlemmer der arbejder på deres værker. Du kan også se eksempler hvad der produceres.
Nogle af værkstederne deler foreløbig rum, da vi stadig arbejder på ombygningen af huset og dermed flere specialiserede værksteder. Alle andre værksteder er selvfølgelig også repræsenterede, og her kan du møde medlemmerne og høre om de forskellige aktiviteter: Strik, Sy, Skrive og Grafik.
Akvarel og foto møder du naturligvis i Togvognen. Og foran Togvognen finder du 'Tårnmanden', som Køge Kunstforening har overtaget fra Køge Kommune.
Vi passer på Tårnmanden
Derfor har Vandværket startet Tårnmandens Venner, som skal stå for instandsættelsen og vedligeholdet af Randi & Katrines kunstværk, som mange kender fra Køge Havn, hvor det har stået de sidste 10 år.Læs mere om Tårnmanden her >
Vi byder på kaffe,te, boller og kage
Smag Fællesspisningsholdet boller og kage og få en kop kaffe eller te til i det hyggelige køkken.
Om Vandværet: Kom med i et kreativt fællesskabVandværket er et fællesskab for alle kreative, som har lyst til at arbejde sammen med andre. Alle er velkomne inden for de typer værksteder vi kan tilbyde – og du er også velkommen med nye ideer, så længe de kan være indenfor de foreløbige rammer.
Læs mere under 'Værksteder' på Vandværkets hjemmeside her >
Vandværket rummer fortsat masser af ubenyttede kvadratmeter, og Foreningen Vandværket søger på livet løs efter fonde, der vil hjælpe med den videre ombygning. Håbet er, at der også snart kan blive plads til flere større værksteder.
Vandværket er et fællesskab for alle kreative, som har lyst til at arbejde sammen med andre. Alle er velkomne inden for de typer værksteder vi kan tilbyde – og du er også velkommen med nye ideer, så længe de kan være indenfor de foreløbige rammer.
Det koster 400,- kr. årligt at være medlem af Foreningen Vandværket. For det kan man deltage i alle grupper – dog indkræver nogle af grupperne fx keramik derudover et beløb til indkøb af fælles materialer og vedligehold af værksted.
Vandværket rummer fortsat masser af ubenyttede kvadratmeter, og foreningen søger på livet løs efter fonde, der vil hjælpe med den videre ombygning. Håbet er, at der også snart kan blive plads til flere større værksteder, hvor man kan arbejde med træ, metal og maleri.