Søndag 18. januar 2026
kl. 14.00
Billetpris: 175 kr. Unummererede pladser
Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet
Dørene åbner: kl. 13.30
Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450 kr.

Find Partoutbillet her
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >

En digters bazar

Koncertfortælling med Søren Sætter-Lassen og Trio con Brio Copenhagen.

'At rejse er at leve' er et af H.C. Andersens mest berømte citater fra Mit livs eventyr. Han vidste, hvad han talte om. Han tilbragte syv år af sit liv på rejser i udlandet. Halvdelen af tiden tilbragte han i Rom, men med en blanding af angst og udlængsel kastede han sig i 1840-41 ud i en farefuld rejse helt til Orienten, faktisk som en af de første danskere. Detaljerne herfra er bevaret som reportager, essays og små eventyr – tilsammen den krydrede bog, En digters bazar

 

Rejsebeskrivelsen er et fremragende øjebliksbillede af Europa i opbrud, men under den næsten journalistiske overflade aner man også et indre opbrud og en forløsning af eventyrdigteren H.C. Andersen. Ved afrejsen havde han følt sig forfulgt af toneangivende kulturpersoner, men ved hjemkomsten var han på sporet af sin egen forfatterstemme, og i hurtig rækkefølge skabte han herefter nogle af sine allerbedste eventyr, fx Ole Lukøje, Svinedrengen, Nattergalen, Den grimme ælling og Snedronningen. 

 

Søren Sætter-Lassen læser højt fra H.C. Andersens rejsebeskrivelse, mens Trio con Brio Copenhagen sætter rejsen i musik med både drama, humor og masser af eksotiske klange. 

 

Arrangementet indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland. 

 

Fakta: 

ISCENESAT Festival 

18. januar 2026 kl. 14.00. Dørene til salen åbnes 13.30. 

Teaterbygningen 

Unummererede pladser 

Billetpris: 175 kr. inkl. Gebyr 

Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet 

 

Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450 kr. find partoutbillet her

 

Festivalen er resultatet af et samarbejde mellem Teaterbygningen, MGK Sjælland, 
KøgeBibliotekerne og Musikforeningen Køge Klassisk. 

 

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

SE ALLE ARRANGEMENTER >