kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Ensemble Storstrøm forener i sine forfatterkoncerter musikkens abstrakte udtryk med litteraturens mere konkrete sprog. Mødet mellem de to kunstformer åbner for nye perspektiver, hvor både musik og tekst kan opleves på en ny måde.
Caspar Eric har med sine digtsamlinger tegnet markante generationsportrætter, der med en nøgtern og personlig stemme sætter fokus på samtidens samfund og livsvilkår. Til denne forfatterkoncert læser han op af sin seneste digtsamling Crip (2025). Musikalske indslag kommenterer ind imellem teksterne, og giver en pause til at lade dem bundfalde sig.
Programmet rummer musik fra forskellige perioder og stilarter, som på forskellig vis udforsker det ujævne, det asynkrone og det vaklende, som giver modstand og udforsker det smukke i sprækkerne – og derved spejler digtenes stemninger og rytmer.
Efter koncerten inviteres publikum til en samtale med Caspar Eric og Ensemble Storstrøm, hvor der er mulighed for spørgsmål og dialog om både litteraturen og musikken.
Arrangementet indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.
Fakta:
ISCENESAT Festival 22. februar 2026 kl. 14.00. Dørene til salen åbnes 13.30.
Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge
Unummererede pladser
Billetpris: 175 kr. inkl. Gebyr
Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet
Partoutbillet til alle Iscenesat arrangementer: 450 kr. find partoutbillet her
Festivalen er resultatet af et samarbejde mellem Teaterbygningen, MGK Sjælland, KøgeBibliotekerne og Musikforeningen Køge Klassisk.
Køge Klassisk.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.