kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Korprojektet CANTA inviterer til koncert i Køge Adventistkirke under overskriften Noget nyt, noget ældre og noget uhørt – med musik, der spænder over både århundreder og landegrænser.
CANTA er et anderledes korprojekt med fokus på diversitet i mange afskygninger. Årets koncert byder traditionen tro på et større hovedværk, dansk kormusik og et geografisk nedslag. I 2026 går turen musikalsk til USA og Canada med værker af tre kvindelige komponister.
Koncertens hovedværk er Joseph Haydns Missa Brevis St. Joannis de Deo. Derudover synger de 25 korsangere værker af blandt andre Carl Nielsen, Pernille Louise Sejlund, Eleanor Daley, Rosephanye Powell og Cecilia McDowall.
Undervejs bliver der også mulighed for publikum for at synge med på et par fællessange.
CANTA dirigeres af Kasper Borchersen med Love Persson ved klaveret.