kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Dobbeltkoncert med de to heavy metal-bands Henret og Nothing Noble.
HenretHenret er en hårdtslående kraft på den danske metalscene. Med rødder i hardcore, metalcore og deathcore leverer bandet et aggressivt lydbillede som fanger lytteren fra første anslag. Siden dannelsen i 2019 har Henret hurtigt gjort sig bemærket blandt fans af genren, med deres knusende breakdowns, intense energi og eksplosive liveoptrædener.
Nothing NobleKøbenhavnske Nothing Noble har hurtigt gjort sig bemærket som et band, der tør gå deres helt egne veje på metalcore-scenen.
Med inspiration fra moderne metalcore og mørk, hårdtslående prog metal kaster de sig ud i nye lyde og stemninger, uden at gå på kompromis med deres eget udtryk. Musikken er tung, dybt stemt og fyldt med riffs, der rammer som en mur, mens teksterne tager fat i alt fra personlige kampe til den verden, vi står i lige nu.
Læs mere på Tapperiets hjemmeside her >
Henret – Bury Me:
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >