kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Sopran Tatiana Kisselova og pianist Nikolaj Skaaning holder 10 års jubilæumskoncert på Teaterbygningen i Køge, lørdag den 25. oktober kl. 15.00
I 2015 begyndte duoen deres samarbejde på scenen med debutkoncerten "5 minutter i forår". Koncerten blev holdt i Borup kulturhus, med stor interesse fra publikum. Siden har duoen holdt et utal af forårskoncerter og julekoncerter i Borup kulturhus, på Teaterbygningen i Køge og mange andre steder i landet.
Tatiana Kisselova og Nikolaj Skaaning har godt fat i deres publikum og spreder glæde med deres fantastiske humør og musikalitet. Der er rift om billetterne.
Duoen har et meget bredt repertoire indenfor, opera, operette, musical, russiske sange og romancer, danske sange, duetter, jazz m.fl., fællessange med publikum, Klaverstykker 2 og 4 hændige.
Ved jubilæumskoncerten den 25. oktober kan publikum glæde sig til ”high lights” fra duoens koncerter igennem 10 år, men der bliver også plads til nyheder lover de.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.