Fredag 11. december 2026
kl. 19.00
Forsalg: 325 kr
Nummererede siddepladser
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >

JULEKONCERT MED KATRINE MUFF & JOHANNES LANGKILDE

Der er garanti for julestemning, julehits og et drys fællessang når Katrine Muff og Johannes Langkilde inviterer til julekoncert på Teaterbygningen fredag 11. december

Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er omdrejningspunktet, når Katrine Muff og Johannes Langkilde inviterer indenfor til en koncertoplevelse, hvor nærvær og varme går hånd i hånd med stærke melodier. Med deres smittende musikalitet og naturlige formidling skaber de et rum, hvor publikum ikke blot lytter, men også bliver en del af oplevelsen – blandt andet med elementer af fællessang.

 

Koncerterne væver musik og historier sammen i et repertoire, der spænder bredt: fra traditionelle julesange fra ind- og udland til elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske sangskat. Resultatet er en musikalsk fejring af det, der binder os sammen i juletiden. Katrine Muff fortæller om koncerterne:

 

Det er en meget særlig oplevelse at mærke hvordan julestemningen cirkulerer rundt imellem os og publikum til vores koncerter både i de nye sange og dem vi kender ud og ind. Jeg er helt vildt taknemmelig over at vi får lov til at gøre det her år efter år!”

Om Katrine Muff & Johannes Langkilde

Johannes Langkilde er kendt som populær og prisvindende tv-vært gennem næsten 20 år, tidligere USA-korrespondent og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har han et solidt fundament i jazzen.

 

Katrine Muff er prisvindende musiker, tv- og radiovært. Hendes musikalske rødder findes i de danske salmer og højskolesangbogen, hvor hun har fået optaget fem af sine egne kompositioner. Som solist trækker hun på sin baggrund i dansk pop-, vise- og højskoletradition. Senest har hun udgivet albummet ’Jeg Ønsker Mig’, med originalmusik, skrevet i samarbejde med forfatter Lone Hørslev, fra teaterforestillingen STOLT.

 

Sammen er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program Fællessang.

EN AF KØGES STORE UDBYDERE AF MUSIKARRANGEMENTER

Bygningen er en af Køges store udbydere af musikarrangementer og en vigtig aktør i Køges musikliv.
LÆS MERE >

 

 

 

Bygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Bygningen: