kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Glæd dig til en eftermiddag med nærværende musik, gode historier og fællessang, når Kim Schwartz & Venner gæster Sommerscenen i Hugo's Gård.
Den erfarne sanger og sangskriver Kim Schwartz er kendt for sine folkelige sange om livet, kærligheden og hverdagen – leveret med varme, humor og et glimt i øjet. Sammen med sine musikalske venner byder han på en koncert med både egne sange og velkendte klassikere, som mange vil kunne synge med på.
Kim Schwartz har gennem flere årtier optrådt over hele landet og er blandt andet kendt for sange som Køge Torv og En Engel Som Dig. Publikum kan se frem til en hyggelig koncertoplevelse med plads til både eftertanke, smil og fællesskab under åben himmel i Hugo's Gård.
I Hugo’s Gård i Køge er alt sat ind for at levere et gedigent musikprogram i løbet af sommeren 2026.
Der er jazz, blues og rock på sommerscenen i Hugo´s hver lørdag kl. 12 frem til og med den 5. september 2026.
Glæd dig til nogle lørdage med intens hygge og masser af god musik! Og derudover byens bedste udvalg af specialøl, saftige grillpølser og frisk kaffe.
Og det har vi fokus på i Hugo’s Kælder!
Det startede med sommerjazzen i gården. Senere rykkede vi den ned i kælderen om vinteren. Nu bruger vi tirsdagene på pubquiz og fællessangaftener med livlige drikkeviser.
Søndag er en hygge eftermiddag med ild i pejsen, så kig ind i Hugo’s kælder efter en gåtur i byen.
Hen over året har vi mange arrangementer, hvoraf flere af dem er faste hvert år. Det er fx vores berømte Køge Øldag, og Julebrygdagen hvor vi fejrer at julebryggen bliver frigivet.
Om sommeren har vi Hugo's Live i gården lørdage kl. 12.