kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Ta’ ud i det fri og oplev fantastiske stemmer fra Den Kongelige Opera under åben himmel i Amfiteatret på Køge Marina.Hver sommer kan du i det danske sommerland komme til gratis operakoncerter rundt i Danmark. Oplev nogle af landets bedste operasangere i højdepunkter fra kendte operaer og den kommende sæsons forestillinger.Sommerkoncerterne har, siden de begyndte for 20 år siden, været et tilløbsstykke, hvor publikum i alle aldre nyder de gratis operakoncerter i det fri. For mange mennesker er Kongelig sommeropera blevet en fast tradition, hvor tusindvis af publikummer mødes hvert år til gratis koncert.Kongelig sommeropera er for alle - både helt garvede og passionerede operafans men også nybegyndere, der her kan opleve nogle af de allerstørste hits fra operaens verden og få en forsmag på den nye operasæson.Tag skovturstæppet under armen og glæd dig til en eftermiddag i selskab med Den Kongelige Operas sangere i det grønne.GRATIS ADGANG UDEN BILLET_______Praktiske oplysninger:• Der vil ikke være opsatte stole - medbring selv enten tæppe eller stole• Der udleveres gratis trykt program ved ankomst• Forestillingen aflyses først i sidste øjeblik, hvis ekstreme vejrforhold ikke tillader, at koncerten kan gennemføres_______
Tak til Teaterbygningen, Køge Marina og Køge Klassisk
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.