kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Salon Køge Spiller Igen og denne gang i den nye flotte foyer til Køgehallerne.
Salon Køge Spiller Igen – tre spændende acts og en god snak om, hvorfor det danske bud på en vinder til Melodi Grand Prix er en virkelig god sang.
Det er nemlig sangen Før vi går hjem, som er aftenens tilstillede opgave. Hvordan lyder den udsat for kor med VILDENSKY, rockband med Den Sidste Sol og ung poprocksoul hos JONAS? Hvordan har de arbejdet med den, hvad har de taget med og hvad har de ændret?Aftenens lineup er topstærkt!
JONAS
JONAS er en sanger og et band som udspringer fra MGK-Sjælland, og som skriver sange fra det sted, man normalt prøver at gemme væk. Sangene kredser om relationer, indre uro, fortrydelse og følelsen af at stå midt i sit eget liv uden helt at vide, hvilken vej man skal gå. Det handler om det, der blev sagt for sent, det der aldrig blev sagt – og forsøget på at samle sig selv op igen. Publikum inviteres ind i et rum, hvor følelserne er i centrum, og hvor det uperfekte får lov at stå frem.
Den Sidste Sol
Den Sidste Sol er en trio, der leverer dansksproget rockmusik i spændingsfeltet mellem melodisk og energisk rock med en alternativ vibe. Deres lydunivers er både medrivende og nuanceret – en smeltedigel af stærke melodier, insisterende trommer, legende bas og rå, ærlige guitartoner. I centrum står sangene og deres stemninger: historier om skæbner, store spørgsmål og samtidens kaos og skønhed. Teksterne kredser om det menneskelige – det smukke, det skæve og det grimme – og omslutter lytteren i et drømmende, men ærligt univers.
VILDENSKY
VILDENSKY er Køges nye kvindekor, hvor budskab og historiefortælling er i højsædet. Vores repertoire er bredt indenfor alt fra musical og pop til højskolesangbog og fine salmer. Tilsammen er vi glade for sange, der udfordrer koret til at skabe mange forskellige musikalske udtryk. Vi går nysgerrigt, ‘fejlmodigt’ og seriøst til alle numre, og arbejder på mange forskellige måder, både med stemmer og udtryk. Udover musikken går vi alle meget op i, at det skal være opløftende og rart, at gå til kor, derfor vægtes det sociale og fællesskabet højt – det skal være sjovt at synge i VILDENSKY.
Kom og vær med til at lytte, blive inspireret, opløftet og revet med.
Køb billetter nu!Køb dine billetter på nettet nu inden der bliver udsolgt – til denne Salon er der nemlig et loft på antalet af billetter. Evt. resterende billetter sælges i døren til 100,- kr.
Alle aftenens billetindtægter går ubeskåret til de tre acts.
Vi glæder os alle sammen til at se jer alle sammen.