Sir Jay Åsling Combo spiller på sommerscenen i Hugo's
Foto fra facebook.com/sirjay.asling
Lørdag 12. juli 2025
kl. 12.00
Hugo's Kælder
Brogade 19
4600 Køge
Foto fra facebook.com/sirjay.asling

Sir Jay Åsling Combo spiller på sommerscenen i Hugo's

Kom og oplev Malmø-orkestret Sir Jay Åsling Combo i Hugo’s hyggelige gård.

 

Bandet ledes af guitaristen og sangeren Jörgen Åsling, og han bakkes op af Kim Tomas på guitar, Håkan Persson på kontrabas og Anna-Karin Pettersson på trommer.

 

59-årige Jörgen Åsling er en erfaren bluesmand, der har optrådt så forskellige steder som Mojo Blues Bar i København og Antone’s i Texas.

 

Han har udsendt fem album med bandet Sir Jay & his Blue Orchestra, og i 2022 udgav han ‘Love that burns’ – en hyldest til Peter Green’s band Fleetwood Mac.

 

Sir Jay Åsling Combo spiller et miks af egne numre og musik af blandt andre B.B. King, Little Milton og The Allman Brothers Band.

 

 

I Hugo’s Gård i Køge er alt sat ind for at levere et gedigent musikprogram i løbet af sommeren 2025.

 

Der er jazz, blues og rock på sommerscenen i Hugo´s hver lørdag kl. 12 frem til og med den 6. september 2025.

 

Glæd dig til nogle lørdage med intens hygge og masser af god musik! Og derudover byens bedste udvalg af specialøl, saftige grillpølser og frisk kaffe.

 

 

Se Jörgen Åsling spille på The Continental Club:

 

Video thumbnail

ØL OG HYGGE I BÅDE KÆLDER OG GÅRD

Kultur er et ord, der rummer mange ting, men dybest set handler det om, hvad vi synes om, hvad vi kan beskæftige os med og hvad vi hygger os med.
LÆS MERE >

 

Og det har vi fokus på i Hugo’s Kælder!

 

Det startede med sommerjazzen i gården. Senere rykkede vi den ned i kælderen om vinteren. Nu bruger vi tirsdagene på pubquiz og fællessangaftener med livlige drikkeviser.

 

Søndag er en hygge eftermiddag med ild i pejsen, så kig ind i Hugo’s kælder efter en gåtur i byen.

 

Hen over året har vi mange arrangementer, hvoraf flere af dem er faste hvert år. Det er fx vores berømte Køge Øldag, og Julebrygdagen hvor vi fejrer at julebryggen bliver frigivet. 

 
Om sommeren har vi Hugo's Live i gården lørdage kl. 12.

 

Hugo's Kælder
Brogade 19
4600 Køge
T: 56 65 58 50

FLERE ARRANGEMENTER I Hugo's Kælder:

SE ALLE ARRANGEMENTER >