kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Smag på det amerikanske sydstatskøkken, og oplev den livlige cajunmusik, når Teaterbygningen i Køge inviterer til en aften med fællesspisning, musik og dans torsdag den 19. november.
Aftenen begynder med et cajuninspireret måltid tilberedt af Køkkenet OM. Her får gæsterne en smagsprøve på den særlige madkultur fra Louisiana i det sydlige USA, hvor franske traditioner har blandet sig med lokale råvarer og krydderier. Maden er tilpasset danske smagsløg, så der er skruet lidt ned for de stærke krydderier.
Musik og dans med rødder i Louisiana
Efter maden fortsætter aftenen med cajunmusik og dans. Musikken har rødder i de fransktalende cajunsamfund i Louisiana og er kendt for sine livlige rytmer, karakteristiske harmonikaspil og melodier med violin og guitar.
Cajunmusikken har bevaret meget af sin franske folkemusikarv, men har gennem generationer udviklet sit eget særlige udtryk med inspiration fra det amerikanske sydstatsliv.
Der er lagt op til en aften med god mad, musik og mulighed for at komme ud på dansegulvet.
Praktisk information
Dørene åbner kl. 18.30, og fællesspisningen begynder kl. 19.00. Musikken starter kl. 20.00.
Prisen er 130,- kr. inklusive mad og musik. Drikkevarer kan købes separat.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.