kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Krig i Ukraine, et demokrati under pres og en verdensorden i forandring. Hvad venter Europa i de kommende år? Lykke Friis og Søren Pind tager temperaturen på kontinentets fremtid i en levende samtale om politik, historie, frihed og fællesskab.
Europa står midt i en brydningstid, hvor sikkerhedspolitiske spændinger, klimaforandringer og udfordringer for demokratiet rejser nye spørgsmål om kontinentets rolle i verden.
Med udgangspunkt i deres fælles bog Europas time ser Lykke Friis og Søren Pind tilbage på nogle af de begivenheder, der har formet Europas nyere historie – fra Berlinmurens fald og Brexit til Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig retter de blikket mod de politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, der kommer til at præge Europas fremtid.
To erfarne stemmer om Europas fremtid
Begge foredragsholdere har en fortid som ministre og mange års erfaring med politik og samfundsdebat. Som venner og samtalepartnere bringer de deres forskellige perspektiver i spil og udfordrer hinandens synspunkter med både indsigt, personlige erfaringer og humor.
Det bliver en aften med historiske perspektiver og aktuelle analyser – og med plads til både bekymring og håb for Europas fremtid.