kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
’Corner Mega Skovbo’ - er titlen på denne udstilling, som vi er glade og stolte af at kunne præsentere.
Kunstnersammenslutningen Corner havde sin første udstilling i 1932 i Corner-bygningen som var hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Bygningen er for længst revet ned, men kunstnernes sammenslutning består og har beholdt sit navn.
Danmarks næststørste kunstnersammenslutningKredsen af kunstnere er kun blevet større, og Corner er nu Danmarks næststørste kunstnersammenslutning med en stor mangfoldighed i både udtryk og alder og endda nationalitet blandt kunstnerne.
En af de ting, der har karakteriseret Corner fra starten, er deres åbenhed over for andre kulturgenrer. Både digtere, musikere og forfattere har flokkedes og samarbejdet med Corner.
Malerier, skulpturer samt grafik Sammenslutningen omfatter aktuelt 39 billedkunstnere. Kunstnere fra mange dele af verden har gæstet Corner. Fælles for dem er – på meget forskellig vis – at dyrke det figurative formsprog såvel i maleri, som i skulptur og grafik.
Følgende kunstnere er repræsenteret på udstillingen:Martin Askholm, Mia-Nelle Drøschler, Claus Handgaard, MatWay, Jens Peter Kellerman, Anne Marie Mejlholm, Per Baagøe, Jens Bohr, Finn Heiberg, Mogens Nørgård, Jacob Jørgensen, Uffe Christoffersen, Lars Heiberg, Elisabeth Bergsøe, Lars Ravn, Anne Marie Ploug, Tove Hummel, Freja Niemann Lundrup og Ole Prip Hansen
Gæste-udstillere:Anne Mie Bak, Jesper Aabille og Jacob Gils.
Udstillingen kan ses hver weekend kl. 14-16 samt efter aftale frem til og med 16. november 2025.
Foreningen holder hvert år 7-8 store udstillinger med et højt kunstnerisk niveau i Borup Kulturhus. Herudover arrangeres mindre udstillinger rundt om i Køge kommune fx hos foreningens institutions- og firmamedlemmer med fortrinsvis lokale kunstnere.
Skovbo Kunstforening holder desuden en ucensureret Folkeudstilling med plads til 30 udstillere samt en årlig croquisfestival med op til 80 professionelle og amatører. Foreningen driver desuden et fællesatelier i Borup Kulturhus.
Skovbo Kunstforening arbejder løbende på en skulpturpark ved Møllelundgaarden i Borup samt opsætning af skulpturer, der markerer en kunstvandring gennem byen.
Gennem sine aktiviteter arbejder foreningen aktivt for at sætte Borup Kulturhus på landkortet som et center for kunst og kultur på Midtsjælland.