Fernisering: 4 x ENGHOLM – en sanselig udstilling i Skovbo Kunstforening
Pressefoto fra Skovbo Kunstforening.
Søndag 15. februar 2026
kl. 14.00 - kl. 16.00
Fri entré.
Skovbo Kunstforening
Borup Kulturhus
Møllevej 2
4140 Borup

Fernisering: 4 x ENGHOLM – en sanselig udstilling i Skovbo Kunstforening

Skovbo Kunstforening inviterer til fernisering i Borup Kulturhus på den spektakulære og sanselige udstilling ’4 x Engholm’.

 

Maria Engholm, Helene Engholm Michelsen, Gunhild Engholm Michelsen og Betty Engholm præsenterer malerier og keramiske skulpturer i et fælles kunstnerisk univers med naturen som gennemgående omdrejningspunkt.

 

Fascination af træ
Maria Engholm viser malerier og grafiske værker. Hendes kunstneriske udtryk er kendetegnet ved en særlig fascination af træ, der indgår som både materiale og motiv gennem transparente farvelag på krydsfinér. Træets naturlige åretegninger integreres i billedfladen og bliver en aktiv medfortæller i værkerne og skaber organiske, levende flader. På udstillingen præsenterer Maria Engholm et bredt udvalg af værker i fint sammenspil med udstillingens keramiske værker.

 

Keramiske værker i stentøj

Helene Engholm Michelsen, Gunhild Engholm Michelsen og Betty Engholm kommer fra et hjem med højt til loftet. En legeplads for fantasi og skaberlyst, hvor æstetik var sat højre end regler og retninger. De bidrager med smukke og fantastiske keramiske værker i stentøj, der spænder fra geometriske og funktionelle former til mere organiske og skulpturelle udtryk.

 

De store keramiske former giver anledning til at tænke i det monumentale, en dialog mellem skulpturen og det omgivende rum. De keramiske værker hviler i sig selv og indbyder til at sanse, mærke og inspirere til nye oplevelser.

 

Fire beslægtede kunstneriske stemmer

’4 x Engholm’ – malerier og skulpturer samler fire beslægtede kunstneriske stemmer i en forbundethed, godt håndværk og sanselighed udstilling. Her mødes materialer, form og natur i en helhedsoplevelse præget af forbundethed.

 

Fernisering og Art Talk

Skovbo Kunstforening holder fernisering søndag 15. februar kl. 14-16. Kom og mød kunstnerne ved ferniseringen til en Art Talk samt en efterfølgende snak om udstillingen.

 

Udstillingen kan herefter ses hver lørdag og søndag kl. 14-16 samt efter aftale frem til og med søndag 15. marts.

 

 

$organiserDescription