kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
For 12. gang inviterer Køge Kunstforening til det store kunsthåndværkermarked og igen holdes markedet på Vandværket på Søndre Alle – lige midt i Køge by.
Se på kunsthåndværk og design indenfor tekstil, keramik, grafik, glas, foto, smykkedesign og meget andet. Og find din nye ynglingskop, favoritsmykke, den nye lækre taske eller noget helt andet. Fælles for alle udstillere er høj kvalitet og glæden ved håndværket.
Dejlig kage og kaffe – og musikDer er også mulighed for at nyde en god kop kaffe med hjemmebagt kage.
I løbet af dagen er der desuden musikalsk live-underholdning med Madsen og Nielsens Swingtet, der giver koncert på pladsen mellem kl. 10.30 og 14.30.
Se listen med de udstillende kunstnere på Køge Kunstforenings hjemmeside her >
I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland. To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.
Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.
Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne. Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge. Formand Gitte DyrløvT: 22 30 03 43
SEND MAIL >