'Malerier' – udstilling af kunstneren Lise Malinovsky

Kunstneren Lise Malinovsky bygger bro mellem klassisk maleri og nutidens ekspressionisme.

 

Landskaber, kultur og kunsthistorie sætter spor i værkerne, hvor farver og komposition vægter højere end motivets konkrete form. Skovbo Kunstforenings nye udstilling kan ses i Borup Kulturhus.
 
En farveeksplosion
Lise Malinovsky udfører sine malerier i ekspressionistiske farveeksplosioner malet med spontane, brede og grove penselstrøg og en intuitiv tilgang til det figurative maleri.  Hun arbejder ofte i serier og kombinerer klassiske motiver med en moderne, ekspressiv tilgang.

 

Hendes maleriske kunnen udfolder sig i samme farvemættede stil, der peger hen på, at for denne kunstner er Spanien hendes andet hjemland. Hendes inspiration spænder fra barokken til fauvismen, og hun har klart en særlig forkærlighed for spansk kunst og kultur og med denne stærke tilknytning fortsætter hun med at udvikle og udfordre det ekspressive maleri.
 
“Jeg maler direkte og intuitivt – det handler om energi og nærvær”
Hendes romantiske og varmt koloristiske maleri vidner dog om en væsentlig følelsesbetonet og sanselig emnekreds. Blandt motiverne er ofte vilde dyr, erotiske situationer, vanitas-motiver, men hun anspores også af begejstring for ældre malerkunst, bl.a Goya og for kunstnermyter som Maria Callas.

 
Hun er stadig yderst aktiv i kunstscenen og eksperimenterer med nye måder at kombinere farve, form og fortælling i sine værker.
 
 
Lise Malinovsky (f. 1957)
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har haft en del solo- og gruppeudstillinger, udført udsmykninger samt modtaget priser, hædersbevisninger, herunder Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hendes værker er repræsenteret i både danske og internationale samlinger. Hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, en af Danmarks ældste og mest anerkendte kunstnergrupper.
 
Udstillingen opleves hver lørdag og søndag kl. 14-16 samt efter aftale frem til og med søndag 14. juni. Der er fri entré.
 

 

$organiserDescription