kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Prøv at lave keramik med raku-brænding, når Køge Kunstforening holder familie-workshop på Vandværket i vinterferien.
På workshoppen lærer du lidt om raku-brænding og glasur. Du glaserer dit eget keramikkrus og du lægger det selv i ilden i vores udendørs raku-tønde.
Køge Kunstforening har sammen med Vandværket fået Mikkel Pedersbæk til at arrangere i alt seks underholdende familie-workshops tirsdag og onsdag i vinterferien, hvor man kan prøve at arbejde med raku.
Lær mere om rakuFørst indledes der med lidt fortælling om den japanske brændingsteknik raku, som foregår i åben ild og hvor man chokafkøler keramikken. Processen, der foregår udendørs, giver et unikt og ofte uforudsigeligt resultat med karakteristiske krakeleringer i glasuren.
Mikkel Pedersbæk har på forhånd formet og forglødet de keramikkrus, du skal dekorere. Krusene er håndlavede og formet med inspiration fra japanske te-ceremoni kopper, og alle deltagere vælger det krus, de vil glasere.
Følg med i selve brændingenVi arbejder med rakuglasurer, der males på med pensler, og efter ca. 45 minutter pakkes ovnen og sammen følger vi brændingen. Når den ønskede temperatur er nået (mellem 850 og 950°), flyttes emnerne over i reduktionsspande. Her står de ca 10 minutter inden de tages op, så de kan køles af og rengøres.
PraktiskVi holder til i 'Togvognen' på Vandværket hvor der vil være borde og bænke, så alle kan sidde ude og hygge sig med at glasere og følge brændingen udenfor. 'Togvognen' er ikke opvarmet, så husk overtøj og en varm hue!
Der kan være 10 deltagere på hvert hold og alle får et krus med i rakubrændingen. Hver workshop tager 2 timer. Bagefter kan du tage dit færdige krus med hjem med det samme.
Vælg mellem 3 workshops i løbet af tirsdag 17. februar 2026:Workshop 1: Kl. 10-12Workshop 2: Kl. 12-14Workshop 3: Kl. 14-16
Se samme begivenhed onsdag 18. februar 2026 >
I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland. To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.
Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.
Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne. Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge. Formand Gitte DyrløvT: 22 30 03 43
SEND MAIL >