kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Opdag musikikonet Prince gennem lyd, video og billeder præsenteret med ægte begejstring og personlige anekdoter til musikforedrag d. 15. maj 2024 på Teaterbygningen.
Kenneth Renneberg, en dedikeret Prince-entusiast og ekspert, tager publikum igennem den musikalske eners bemærkelsesværdige liv. Her kan man bl.a. blive klogere på Princes musikalske opvækst og på, hvordan det var at være sort kunstner i den hvideste stat i USA. Foredragsholderen vil også fortælle om, hvordan Prince lærte at producere musik og om hans helt unikke optageteknik.
Kenneth Renneberg er forfatter til bogen The (Almost) Ultimate Pilgrimage 2 Prince’s MPLS and Chanhassen – The Life of Prince and the Places 2 C. Han faldt for Prince i 1983 og har siden set ham live hele 43 gange. Han har været aktiv i forskellige Prince-fællesskaber siden 1986, holder foredrag og har desuden arrangeret ture til udenlandske Prince-koncerter.
MikroFonen – ord om musik
Arrangementet præsenteres af MikroFonen; et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.
Praktisk
Arrangementet foregår på Teaterbygningen onsdag 15. maj 2024 kl. 19. Billetter koster 80 kr. pr. person og der er halv pris for unge under 25 år.
Læs mere og køb billet her >