koege midtby herreklub flytter ind paa vandvaerket kulturnyt paa kultur koege
Pressefoto fra Vandværket.

Køge Midtby Herreklub flytter ind på Vandværket

Nu kommer der endnu mere liv i lokalerne på Vandværket: Køge Midtby Herreklub er nemlig flyttet ind og inviterer til fællesskab og aktiviteter i hjertet af byen.

Køge Midtby Herreklub byder på lokalt sammenhold, solide venskaber og oplevelser, der skabes i fællesskab. I første omgang arrangerer klubben møder med fællesspisning for sine medlemmer i løbet af foråret – i en uformel ramme, hvor der er plads til både samtale, grin og nye relationer.

 

Forebygger ensomhed og mistrivsel
Klubben er en del af den frivillige sociale forening Køge Herreklubber, som fungerer som paraplyorganisation for herreklubber i hele Køge Kommune. Fælles for klubberne er ønsket om at forebygge ensomhed og mistrivsel og samtidig styrke følelsen af fællesskab og tilhørsforhold i lokalsamfundet.

 

Et vigtigt mål for Køge Herreklubber er desuden at bidrage aktivt til byens foreningsliv gennem frivilligt arbejde ved arrangementer og indsatser for andre foreninger. På sigt kan det forhåbentlig også betyde, at der etableres og drives et værksted på Vandværket.

 

Alle skal føle sig velkomne og inkluderede
I herreklubberne hersker en særlig ånd af lighed, hvor ingen står over eller under andre. Medlemmerne planlægger og gennemfører aktiviteterne i fællesskab og hjælper hinanden med at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og inkluderede – drevet af nysgerrighed, engagement og lysten til at være en del af noget større.

Læs om Køge Midtby Herreklub på Vandværket >

 

Læs mere om Køge Herreklubber her >

 

muff og hammer synger og spiller for ved koege kommunes nytaarsfejring kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Muff & Hammer synger og spiller for ved Køge Kommunes Nytårsfejring

Vær med til at byde det nye år velkommen ved den traditionsrige ...