kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Køge Karneval inviterer nu borgere i alle aldre til selv at blive en del af den store parade, som fylder Køge by med musik, dans og farver senere på sommeren.
Bag karnevalet står ambitionen om at skabe en ny tradition, hvor fællesskab, kreativitet og mangfoldighed er i centrum.
Mere end en parade
Deltagerne kan være med til at skabe kostumer, dekorationer og paradeelementer på Karnevalets Værksted, som bliver et kreativt samlingspunkt for både børn, unge og voksne fra hele Køge Kommune.
Der etableres tre forskellige værksteder:
– Bevægelsesværksted
– Kreativitetsværksted
– Musikværksted.
Her er der plads til at udfolde sin fantasi, lære nye mennesker at kende og være med til at forme karnevalets særlige udtryk.
Fællesskab og bæredygtighed
Karnevalets Værksted har også fokus på bæredygtighed. Der arbejdes blandt andet med genbrugsmaterialer, og deltagerne opfordres til selv at være med til at udvikle temaer, kostumer og kreative løsninger.
Målet er ikke kun at skabe en flot parade, men også at skabe nye fællesskaber på tværs af alder, kultur og interesser.
Tilmeld dig nu
Der er tre forskellige måder at deltage på. Gruppe A deltager i undervisningsforløb fra den 6. maj til den 24. juni samt den 5. og 12. august. Her betales et kontingent på 865 kr., som også giver adgang til Karnevalets Værksted. Gruppe B og C er gratis, men kræver tilmelding.
Se grupperne og tilmeld dig her >
Læs også om Køge Karneval 2026 her >