rekordmange deltagere til koege jernmand
Foto: Eduard Schwarzbach / pixabay.com

Rekordmange deltagere til Køge Jernmand

Søndag den 14. juni bliver Køge centrum for en af årets største idrætsbegivenheder, når hele 1.200 triatleter indtager byen til Køge Jernmand 2026.

 

Det populære triatlonstævne er større end nogensinde før og samler både motionister, eliteudøvere og Danmarksmestre under samme arrangement. Deltagerne skal gennemføre svømning, cykling og løb på ruter gennem Køge og omegn, mens tusindvis af tilskuere forventes at følge med langs ruterne.

 

Danmarksmesterskaber i Køge
Køge Jernmand danner igen i år ramme om Danmarksmesterskaberne i Tri-middeldistance og Aquabike lang distance.

 

Tri-middeldistance består af 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb, mens Aquabike kombinerer svømning og cykling uden den afsluttende løbedel.

 

Fra inderhavnen til middelalderbyen
Svømningen foregår i år i Køge Inderhavn, mens cykelruten fører deltagerne gennem landskabet vest for Køge med passager gennem blandt andet Lille Skensved, Borup og Ejby.

 

Løberuten går gennem Køges historiske bymidte, og målstregen er placeret på Kulturtorvet, hvor publikum kan følge de sidste dramatiske meter og hylde deltagerne efter mange timers kamp mod uret.

 

Vær opmærksom på afspærringer
Det store arrangement medfører midlertidige afspærringer flere steder i Køge og langs cykelruten i løbet af dagen.

 

Arrangørerne opfordrer derfor borgere og besøgende til at orientere sig om ruter, afspærringer og busomlægninger på forhånd.

 

 

Læs mere om ruter, afspærringer og trafikændringer her >
 
 

hent en pose med ferielaesning paa bibliotekerne i koege kommune kultur nyt
KULTUR:NYT

Hent en pose med ferielæsning på biblioteket

Nu kan du bestille en pose med sommerlæsning, lige til at tage ...
nu kan du blive en del af koege karneval kulturnyt paa kultur koege 2
KULTUR:NYT

Du kan stadig nå at blive en del af Køge Karneval

Køge Karneval inviterer nu borgere i alle aldre til selv at ...
soeren jakobsen og jesper helt koege sportsfisker forening ildsjaele haedres indsats for unge lystfiskere kulturnyt koege
KULTUR:NYT

To frivillige ildsjæle hædres for deres indsats for unge lystfiskere

Søren Jakobsen og Jesper Helt fra Køge Sportsfiskerforening ...
nyt arrangementsprogram fra koege bibliotekerne
KULTUR:NYT

Nyt arrangementsprogram fra KøgeBibliotekerne

Efterårets arrangementsprogram fra KøgeBibliotekerne er på gaden ...
sommertid er laesetid flere boern laeser sommerboeger koege bibliotekerne
KULTUR:NYT

Sommertid er læsetid! Flere børn læser sommerbøger

Er der noget bedre end at læse en god bog i hængekøjen, på ...