galleri noerregade galleri i en af koeges smukke gaarde kulturnyt paa kultur koege
Pressefoto fra Galleri Nørregade.
Pressefoto fra Galleri Nørregade.

Galleri Nørregade – galleri i en af Køges smukke gårde

Galleri Nørregade, der ligger lige midt i det gamle Køge, tager hver lørdag imod masser af turister her i sommersæsonen

 

Og også alle de faste kunder, der er glade for at kunne finde gode gaveidéer, smukke ting til væggene eller andet godt, strømmer til.

 

Galleri i en af Køges smukke gårde
Hver eneste lørdag kommer der også nye kunder, som giver udtryk for, at de ikke har opdaget galleriet før nu. Galleriet befinder sig da også i en af Køges mange smukke gårde – den nyligt navngivne 'Hattemagergård' i Nørregade 8. Og hver lørdag står der et skilt på gågaden, så man let kan finde ind til butikken, der har eksisteret i mere end 10 år.

 
Når Birgit Brænder, der ejer galleriet, kun har åbent om lørdagen, er det fordi hun alle andre af ugens dage underviser på læreruddannelsen i faget billedkunst, så også derfor skal man lige være heldig at være i Køge på en lørdag for at opleve de små, men meget smukke lokaler, der bugner af kunst og kunsthåndværk.

 
Også et lille gammelt anneks over for galleriet er taget i brug for at give ekstra plads til spændende værker; i øjeblikket rummer det udelukkende glaskunst, der sælges ud til meget lave priser.

 
På galleriets vægge ses i øjeblikket bl.a. Birgit Brænders egne blindtegninger – en metode, der giver interessante, skæve motiver på vej over i abstraktionen, selv om der faktisk er tale om iagttagelsestegninger – hvor der lige er den hurtle undervejs, at man ikke må kigge ned på det papir, man tegner på, men KUN på motivet.

 

Små kunstværker
Et eksempel på et lille kunstværk, der også kan sendes i en kuvert, er de små puslespilsbrikker, der med sin sjove form appellerer til alle aldre. På brikkerne er unika-tryk, så ikke to er ens. I øjeblikket fylder fuglemotivet meget på de 15 x 15 cm små billeder – men også andet finder vej som billedemner.

 
Ud over Birgit Brænders egne værker, som altid findes i galleriet, bydes også andre professionelle kunstnere indenfor, så der med garanti altid er spændende oplevelser i Galleri Nørregade.

troels lund poulsen kommer til debatmoede om eu verden og arktis kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Troels Lund Poulsen kommer til debatmøde om EU, Verden og Arktis

'Vi lever i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed' – LOF byder på ...
nu slaar ambitioest vikingemuseum doerene op og bringer koege op i kulturens verdenselite kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Nu slår ambitiøst vikingemuseum dørene op og bringer Køge op i kulturens verdenselite

Lørdag den 28. juni 2025 kl. 10 markerer en historisk dag for ...
galleri noerregade galleri i en af koeges smukke gaarde kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Galleri Nørregade – galleri i en af Køges smukke gårde

Galleri Nørregade, der ligger lige midt i det gamle Køge, tager ...
halv pris paa aarskort til maps og gratis kaffe for borgere i koege kommune kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Halv pris på årskort til MAPS og gratis kaffe – for borgere i Køge Kommune

Bor du i Køge Kommune, og har du endnu ikke opdaget glæden ved ...
moelledag i oelsemagle blev en stor succes kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Mølledag i Ølsemagle blev en stor succes

Flere end 100 mennesker lagde vejen forbi Ølsemagle Mølle i ...