moelledag i oelsemagle blev en stor succes kulturnyt paa kultur koege
Pressefoto fra Køge Arkiverne.

Kom indenfor i Ølsemagle Mølle på Dansk Mølledag

De fleste har set Ølsemagle Mølle på afstand, men søndag den 21. juni er der mulighed for at komme helt tæt på den historiske mølle, når der fejres Dansk Mølledag.

 

Her åbnes dørene til en af områdets markante kulturhistoriske bygninger, og besøgende kan opleve alt fra møllens store tandhjul og massive bjælker til udsigten fra rundgangen i møllens andet stokværk. Hvis vinden er til det, bliver møllens vinger sat i gang i løbet af dagen.

 

Historie for både børn og voksne

Dansk Mølledag byder på aktiviteter for hele familien. På pladsen udenfor møllen kan man høre om møllernes betydning for landbosamfundet, se hvordan møllens mekanik fungerer og prøve kræfter med at male mel mellem to sten.

Børnene kan slippe kreativiteten løs i kreaværkstedet, bygge deres egen vindmølle eller prøve gamle lege som stylter og keglespil på den historiske legeplads.

 

Folkemusik ved møllen

Dagen får også musikalsk selskab af folkemusikduoen Kristian & Kristian, som spiller traditionelle melodier på violin og harmonika. Undervejs fortæller de historier om dansk spillemandsmusik og traditionerne fra blandt andet Fanø.

 

En del af Køges historie

Dansk Mølledag er samtidig en del af en større indsats for at fortælle historien om Ølsemagle Mølle og dens betydning for lokalområdet. Møllen har i årtier været drevet og vedligeholdt af frivillige kræfter og står i dag som et synligt minde om den tid, hvor møllerne spillede en central rolle i det lokale landbrug.

 

Arrangementet finder sted søndag den 21. juni 2026 – læs mere her >

 

 

nu aabner tilmeldingen til aarets antik og kraemmermarked koege kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Nu åbner tilmeldingen til årets antik- og kræmmermarked i Køge

Søndag den 23. august 2026 afholder Lions Køge for 19. gang det ...
hb koege women kan sikre mesterskabet paa hjemmebane i koege
KULTUR:NYT

HB Køge Women kan sikre mesterskabet på hjemmebane

Lørdag den 13. juni 2026 tager holdet imod Kolding IF på Køge ...
saa er billetsalget aabnet sildens dag koege
KULTUR:NYT

Så er billetsalget åbnet til Sildens Dag i Køge

Lørdag den 8. august 2026 forvandles Hugo's Gård igen til et ...
rekordmange deltagere til koege jernmand
KULTUR:NYT

Rekordmange deltagere til Køge Jernmand

Søndag den 14. juni bliver Køge centrum for en af årets største ...