kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Søndag den 14. juni bliver Køge centrum for en af årets største idrætsbegivenheder, når hele 1.200 triatleter indtager byen til Køge Jernmand 2026.
Det populære triatlonstævne er større end nogensinde før og samler både motionister, eliteudøvere og Danmarksmestre under samme arrangement. Deltagerne skal gennemføre svømning, cykling og løb på ruter gennem Køge og omegn, mens tusindvis af tilskuere forventes at følge med langs ruterne.
Danmarksmesterskaber i KøgeKøge Jernmand danner igen i år ramme om Danmarksmesterskaberne i Tri-middeldistance og Aquabike lang distance.
Tri-middeldistance består af 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb, mens Aquabike kombinerer svømning og cykling uden den afsluttende løbedel.
Fra inderhavnen til middelalderbyenSvømningen foregår i år i Køge Inderhavn, mens cykelruten fører deltagerne gennem landskabet vest for Køge med passager gennem blandt andet Lille Skensved, Borup og Ejby.
Løberuten går gennem Køges historiske bymidte, og målstregen er placeret på Kulturtorvet, hvor publikum kan følge de sidste dramatiske meter og hylde deltagerne efter mange timers kamp mod uret.
Vær opmærksom på afspærringerDet store arrangement medfører midlertidige afspærringer flere steder i Køge og langs cykelruten i løbet af dagen.
Arrangørerne opfordrer derfor borgere og besøgende til at orientere sig om ruter, afspærringer og busomlægninger på forhånd.
Læs mere om ruter, afspærringer og trafikændringer her >