AquaRun – løbetræning i vand i Køge Svømmeland

Få pulsen op og styrk kroppen uden at belaste knæ og led som ved almindeligt løb. AquaRun i Køge Svømmeland kombinerer løbetræning i vand med AquaFitness-øvelser og giver effektiv motion for hele kroppen.

 

AquaRun foregår i det dybe bassin, hvor deltagerne bruger et opdriftsbælte til at holde sig flydende, mens de løber i vandet. Vandets modstand gør træningen krævende, mens opdriften mindsker belastningen på led og muskler.

 

Øvelserne styrker især ben, mave, ryg og bækkenbund, men hele kroppen kommer i arbejde, når løbetræningen kombineres med forskellige AquaFitness-øvelser.

 

Effektiv træning i dit eget tempo

AquaRun er for alle, uanset træningsniveau. En instruktør guider deltagerne gennem øvelserne, så man både kan få pulsen op og tilpasse træningen til sine egne muligheder.

 

Holdet mødes onsdage kl. 17.40-18.10 i Køge Svømmeland. Sæsonen løber fra 1. oktober til 31. maj, dog ikke på helligdage.

 

Deltagelse er inkluderet i den almindelige entré eller et gyldigt periodekort, men tilmelding er nødvendig.

 

Læs mere på Køge Svømmeland her >

 

 

VI BYDER VELKOMMEN I DET VÅDE, DET SJOVE OG DET SUNDE ELEMENT

Køge Svømmeland har plads til masser af aktiviteter for børn og voksne i alle aldre – og åbent alle dage.
LÆS MERE >

 

Vi byder på ubegrænset tid i den flotte svømmehal, fine omklædningsrum med aflåste skabe, mange forskellige bassiner, saunaer, vand-rutschebane, klatrevæg, vipper, café, motionscenter og dejlige omgivelser i det arkitektonisk flotte svømmeland.

 

Vi lægger vand og omgivelser til både almindelige badegæster, til motionister, familier og alle andre, som holder af vand.

 

Køge Svømmeland er en moderne svømmehal med fokus på sikkerhed, miljø og sundhed, og vores medarbejdere er veluddannede og servicemindede.

 

Udover selve svømmehallen har vi et moderne motionscenter bemandet delvist med personale, en hyggelig café og masser af tilbud omkring andre måder at bruge svømmeland på – f.eks. til fødselsdage eller firmaevents.

 

Her i vores flotte, lyse og varme svømmeland er der plads til både leg, hygge og motion – og du kan være her fra vi åbner til vi lukker!

 

Se åbningstider >

Se priser >

Følg Køge Svømmeland på Facebook >
 

Køge Svømmeland
Ølby Center 104
4600 Køge
T: 56 67 27 70

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Svømmeland:

KULTURNYT

kaj olsson faar ildsjaeleprisen for mere end 20 aars indsats paa lundekrog
KULTUR:NYT

Kaj Olsson får Ildsjæleprisen for mere end 20 års indsats på Lundekrog

I mere end to årtier har Kaj Olsson været en af de bærende ...

Få Kultur:Køges ugentlige nyhedbrev og bliv opdateret på alle de gode oplevelser i Køgeområdet