kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Mystik, magi og mørke fortællinger fylder Køge Museum på allehelgensaften, når museet og Copenhagen Occult Club inviterer til et marked med okkulte boder, gamle heksehistorier og særlige oplevelser i Køges historiske bymidte.
Gå på opdagelse blandt boder med genstande fra den okkulte verden, og mød mennesker med interesse for blandt andet magi, spiritualitet og gamle traditioner.
Dagen byder også på fortællinger om Køge Huskors, hvor anklager om trolddom førte til dramatiske hekseprocesser i begyndelsen af 1600-tallet.
Oplev Køges mørke historie
I forbindelse med markedet arrangeres der særlige fortællinger på museet, historiske byvandringer og besøg i den gamle fangekælder under Køge Rådhus.
Læs mere om Det Okkulte Allehelgens Marked her >
Gratis adgang og aktivitetsbilletter
Der er gratis adgang til markedet, mens nogle af de øvrige aktiviteter (herunder) kræver særskilt billet.
Læs også om:
Det Okkulte Allehelgens Marked >
Fortællinger om de besatte børn >
Besøg i fangekælderen >
Heksebyvandring gennem Køge >
Museet ligger i et af byens smukke gamle renæssancehuse fra 1600-tallet, og en hær af dygtige håndværkere og designere har restaureret og moderniseret det, uden at det er gået ud over hverken husets charme eller karakter.
I den ene afdeling af museet kan du fra 2. december 2021 se udstillingen 'Vølver, Guld og Guder'.
Det er en debatudstilling, der skal vække til diskussion og skabe en større forståelse af den forskning, der foregår i Danmark om vikinger og den mytologiske verden. I selskab med Danmarks førende forskere på området kommer du helt tæt på fortællingerne om Thor, Odin og vølverne, og du får et indblik i vikingernes unikke motivverden.
Til udstillingen skaber designer Jim Lyngvild bl.a. 10 kvindeportrætter af vølver.
I museets anden afdeling kommer du helt tæt på fortidens gaver – helt fra massegrave i jægerstenalderen til de brudekjoler som dine tip-tip-oldemødre bar.
Også udenfor er der gang i den: Nogle af landets bedste legepladsbyggere har nemlig opført et eksploderet krigsskib, som børn og barnlige sjæle ganske gratis kan gå på opdagelse i.
SE ÅBNINGSTIDER >