kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Kom med på en rejse ind i Gammelkjøgegaards historie, når skuespiller Anne Lilballe indtager rollen som Karen Blixen og vækker fortidens mennesker og fortællinger til live på Café Åsen onsdag den 11. november.
Med godsejerdatteren Franziska Carlsens værk Efterretninger fra Gammelkjøgegaard og Omegn som udgangspunkt inviterer Café Åsen og Skæbne Historier til en særlig aften med historiefortælling, tapas og et strejf af Karen Blixens univers.
Skuespiller Anne Lilballe har siden 2019 optrådt som Karen Blixen med tilladelse fra Rungstedlundfonden. Hun fortæller i første person og inviterer publikum ind i en levende dialog, hvor historiske begivenheder, anekdoter og personlige fortællinger flettes sammen.
Karen Blixens forbindelse til Gammelkjøgegaard
Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, var beslægtet med familien Carlsen på Gammelkjøgegaard. Det giver aftenen en særlig lokal dimension, når fortællingerne knytter forbindelser mellem den berømte forfatters familie og livet på godset.
Anne Lilballe kombinerer historiske kilder med improvisation og nærvær, så publikum ikke blot lytter til historien, men også får mulighed for at stille spørgsmål til »Karen Blixen«.
Tapas og fortællinger
Aftenen begynder kl. 18, og billetten inkluderer tapas. Drikkevarer købes særskilt.
Prisen er 350,- kr. pr. person inklusive tapas. Der er et begrænset antal pladser.
Anne Lilballe fortæller ordrette anekdoter i rollen som Storytelleren Karen Blixen: